Skelmose udvider med partner i Stavanger

 

Skelmose udvider med partner i Stavanger, Norge

 

Nordisk samarbejde giver nye muligheder for både norske og danske virksomheder og kandidater

 

Landene i Norden har en stor kulturel sammenhæng og fællesforståelse samt store sproglige ligheder. I Norden har der gennem mange år været tradition for at samarbejde inden for en lang række områder og mange virksomheder har direkte etableret afdelinger rundt omkring i de forskellige nordiske lande – et erhvervssamarbejde der i mange henseender har båret frugt på flere planer.

 

Nye muligheder

I Skelmose har vi vurderet, at der også inden for rekruttering vil kunne være et samarbejdspotentiale, som både virksomheder og mulige jobkandidater vil kunne drage nytte af. Vi har gennem et stykke tid overvejet og undersøgt mulighederne for et samarbejde omkring grænseoverskridende rekruttering med en partner i Norge.

Det er derfor en fornøjelse at kunne meddele, at vi har fået en ny partner i Stavanger, Rolf Olavesen.

 

Ny partner - Rolf Olavesen, Stavanger

Rolf er uddannet maskiningeniør og har mere end 30 års erfaring fra både olie- og gassektoren samt den maritime branche. Endvidere har Rolf et mangeårigt, bredt og godt ledelsesmæssigt erfaringsgrundlag og gode evner inden for projektledelse, organisationsudvikling og bestyrelsesarbejde. Rolf har et stort netværk, som dækker både Norge og Danmark.

 

Grænseoverskridende synergier – værdi og flere muligheder for alle

Hos Skelmose ser vi meget frem til samarbejdet og de synergier, der kan ligge i norsk-dansk grænseoverskridende rekruttering – en rekruttering der kan gå begge veje; fra Norge til Danmark og omvendt.

 

I forbindelse med rekruttering fra Norge til Danmark, vil vi her tillige kunne være direkte behjælpelig med en lang række relocationydelser – ydelser til understøttelse af f.eks. rekrutteringsprocessen i virksomheden og kandidatens, samt dennes evt. medfølgende families, bosætning i Danmark.

 

Samlet set håber vi, med baggrund i de mange års erfaringer vi har i Skelmose, og gennem det nye partnerskab med Rolf Olavesen, at kunne være med til at skabe flere muligheder og yderligere værdi for både vore virksomhedskunder, som mangler nye medarbejdere, samt kandidater, der ønsker at skifte job.

 

Er du interesseret i yderligere informationer, er du meget velkommen til at kontakte os.

 

Skelmose, sept. 2018

 

 

 

Læs også:

 

Rekruttering fra udlandet - er I klar?

Der er mange forhold, som bør overvejes, tages højde for og gøres før, under og efter man rekrutterer en medarbejder fra udlandet.

 

 

Stor mangel på kvalificerede medarbejdere

Situationen er alvorlig, og mange virksomheder oplever i dag, at det er blevet vanskeligt at tiltrække og fastholde dygtige medarbejdere.

 

 

Skelmose og Uglvig samler tropperne

Formålet er at optimere kundernes oplevelse af vores rekruttering baseret på FAGLIGHED – GRUNDIGHED – TRYGHED.

 

 

Skelmoses privatlivspolitik er nu klar

Den nye europæiske persondataforordning – træder i kraft d. 25. maj 2018 og stiller krav om, at vi aktivt informerer vore kunder.

 

 

Hvad kunne få dig til at skifte job?

Når vi spørger om, hvad der for en kandidat er ”et bedre tilbud” møder vi i stigende grad de faktorer, som indgår i en work-life balance.

 

 

Stress-spotting - den nye ledelsesdisciplin

Kan medarbejderne følge med i en udvikling, hvor kravene til forandring og nye innovative tiltag konstant vælter ned over dem?

 

Copyright @ All Rights Reserved

Faglighed - Grundighed - Tryghed

Skelmose ApS