Jobannonce bygningskonstruktør

Bliv bygningskonstruktør hos Danhaus

 

Er du en dygtig fagmand og holdspiller?

 

Hos Danhaus har vi travlt med at bygge ca. 300 huse om året. Derfor har vi brug for dig, hvis du er en dygtig bygningskonstruktør, der sætter en ære i at gøre dit arbejde godt og få tingene til at ske i samarbejde med en række andre dedikerede kolleger.

Du er med fra projekteringen af vores huse til færdigprojektering af byggesager. Du er uddannet bygningskonstruktør. Det vil selvfølgelig være et ekstra plus, hvis du også har en håndværksmæssig baggrund og lidt erfaring fra lignende job, men det er ikke et krav.

 

Hos Danhaus bliver du en del af en succes fra første dag. Vi er i dag et af Danmarks største typehusfirmaer, og gennem 40 år har vi produceret mere end 10.000 lavenergihuse i høj kvalitet til familier i ind- og udland. Vi leverer solide overskud, og ordrebogen er fuld af nye og spændende projekter. På vores fabrik i Esbjerg fremstiller vi 1-2 huse om dagen.

 

Du kommer til en velfungerende virksomhed med ca. 100 dedikerede kolleger, der arbejder tæt sammen for at indfri de boligdrømme, som vores kunder har. Du vil opleve dygtige kolleger, en god atmosfære og rigtig fine forhold.

 

Du bliver en del af vores tegnestue med 8 dygtige kolleger. Her er vi mellem 25 og 50 år, og der er også god tyngde og spredning i dine kommende kollegers erfaringer og faglige baggrunde. Du kommer til en afdeling, hvor det er påskønnet, at du selv viser initiativ og er med til at træffe beslutninger. Vi arbejder i høj grad efter devisen ’frihed under ansvar’.

 

Dig i jobbet

  • Du kommer til at deltage i projekteringen af vores rækkehusprojekter, men også fritliggende huse – herunder tegningsrettelser, myndighedskontakt, mængdeudtagning samt færdigprojektering af byggesager
  • Du er god til at se løsninger for dig, da vi producerer færdige elementer in-house, som skal kunne anvendes uden forskellige tilpasninger, når de skal monteres
  • Alle opgaver vil foregå i samarbejde med henholdsvis dine kollegaer i tegnestuen, vores salgsafdeling samt de udførende afdelinger (entrepriseafdelingen og produktionen)

 

Din baggrund, erfaringer og bopæl

  • Du er uddannet bygningskonstruktør. Har du desuden en håndværksmæssig baggrund og 1-2 års erfaring fra et lignende job, så vil det være en fordel, men det er ikke et krav. Det vigtigste er, at du er lærenem og har gåpåmod
  • Du har erfaring med 3D-projektering
  • Du bor i det sydvestjyske område og kommer til at arbejde på vores hovedkontor i Esbjerg
  • Du refererer til tegnestuechefen

 

Dig som person

  • Du er imødekommende og søger løsninger
  • Du arbejder struktureret og selvstændigt
  • Du er ansvarsfuld og sætter en ære i at få noget fra hånden samtidig med, at du er grundig i dit arbejde
  • Du er en god holdspiller og er bevidst om, at det er vigtigt med et godt samarbejde med dine kolleger og andre afdelinger
  • Du kan arbejde under tidspres uden at miste overblikket. Det er vigtigt, da vi kan have stramme deadlines

 

Hvis du vil vide mere

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Aksel Uglvig Jensen, Skelmose, tlf.: 40 84 01 33.

Send ansøgning med relevante bilag mærket 17-157 til Aksel Uglvig Jensen her.

Tiltrædelse hurtigst muligt.

 

Lidt ekstra om Danhaus

Der er så meget spændende at fortælle om Danhaus, så læs gerne mere om os her: www.danhaus.dk

 

 

 

 

 

Stilling

Bygningskonstruktør

 

Firma

Danhaus Bolig A/S

 

Sted

Esbjerg

 

Hjemmeside

www.danhaus.dk

 

Referencenummer

17-157

 

Kontakt

Aksel Uglvig Jensen

Adm. direktør og rådgiver

Tlf. +45 40 84 01 33

Skelmose Consulting ApS

Copyright @ All Rights Reserved

Faglighed - Grundighed - Tryghed