Jobannonce maskiningeniør

RUNI søger maskiningeniør til udvikling af specialmaskiner

 

Er du vores nye nøgleperson i fastlæggelse af maskinopbygning?

 

Vi søger en erfaren og handlekraftig maskiningeniør til udvikling, specifikation og konstruktion af specialmaskiner og maskinlinjer.

 

Du vil blive del af et lille dedikeret teknisk team på 4 personer, hvor du vil komme til at sætte dit tydelige præg og være en nøgleperson i fastlæggelsen af maskinernes opbygning og konstruktion. Projekterne løber ofte over kort tid og du vil derfor opleve at der skal træffes beslutninger og at du hurtigt ser konstruktionerne virkeliggjort.

 

Arbejdsopgaver:

  • Specificere specialmaskiner og maskinlinjer ifm. tilbudsgivning
  • Udvikle nye standardprodukter
  • Udvikle og teste nye maskinfunktionaliteter
  • Dokumentere udviklingsprojekter og konstruktioner
  • Drive kundespecifikke projekter samt udviklingsprojekter
  • Teknisk rådslagning med sælgere ifm. tilbudsgivning

 

Personprofil:

 

Den ideelle kandidat har en håndværksmæssig baggrund, er videreuddannet til maskiningeniør og har i en årrække arbejdet med konstruktion af specialmaskiner og maskinlinjer. Vi forventer, at du kan arbejde ubesværet med CAD, almindelige IT-systemer samt gerne styrkeberegningsprogrammer. Det vil være en fordel hvis du kender Solid Works. Du kan kommunikere i skrift og tale på dansk og engelsk.

 

Som person er du både handlekraftig og idérig og får derfor ofte omsat opgaverne til færdige maskiner eller prototyper på kort tid. Du er arbejdsom og forventer derfor meget af både dig selv og dine omgivelser.

 

Som ingeniør er du drevet af at lave løsninger, der virker. Du er derfor omhyggelig i din udformning af maskinfunktioner og kan afklare din konstruktion på et detaljeret niveau. Som opgaveansvar-lig/projektleder involverer du relevante parter internt og eksternt, får sat retning og mål og skaber fremdrift.

 

Virksomheden tilbyder:

 

Der er gode udviklingsmuligheder. Din løn vil afspejle dine kvalifikationer og erfaringer, og personalegoderne omfatter bl.a. pension og forsikring.

 

Yderligere oplysninger/ansøgning:

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Aksel Uglvig Jensen, Skelmose, tlf. 40 84 01 33. Send ansøgning med relevante bilag til Aksel Uglvig Jensen her.

 

Ansøgninger vil blive behandlet løbende

 

Tiltrædelse: hurtigst muligt.

Om virksomheden:

 

RUNI A/S leverer maskiner og totalløsninger til håndtering af affald og materialer til genbrug. Mere end 80 % eksporteres. RUNI har altid baseret sin forretning på udvikling af innovative kundespecifikke løsninger af særdeles høj kvalitet – ofte som en konfiguration af tidligere udviklede standardmaskiner. Virksomheden ligger i Tarm og beskæftiger ca. 20 medarbejdere.

 

Du kan læse mere om RUNI på www.runi.dk

 

Stilling

Maskiningeniør

 

Firma

RUNI A/S

 

Sted

Tarm

 

Hjemmeside

www.ommelift.net

 

Referencenummer

17-118

 

Kontakt

Aksel Uglvig Jensen

Adm. direktør og rådgiver

Tlf. +45 40 84 01 33

Skelmose Consulting ApS

Copyright @ All Rights Reserved

Faglighed - Grundighed - Tryghed