Jobannonce produktionsleder

Produktionsleder søges til Bedsted Lø Grusværker

 

Kan du planlægge vejen frem – og tør gå forrest?

 

Bedsted Lø Grusværker søger en produktionsleder til at sikre at produktionen kører optimalt i alle afdelinger. Du vil få ansvaret for både planlægning og løsning af opgaverne, samt ledelse af personalet.

 

Du bliver medlem af ledergruppen og refererer direkte til direktøren og ejeren.

 

Arbejdsopgaver:

 

  • Sikre at produktionen kører optimalt i alle afdelinger og hjælpe hvor der er behov
  • Produktionsplanlægning, fordeling af mandskab og daglig udførelse af graveplaner
  • Personaleledelse, MUS og APV
  • Ansvar for sikkerhed i produktionen
  • Forsikringsansvarlig sammen med HR
  • Produktionsansvarlig
  • Ansvar for løn

 

Personprofil:

 

Vi søger en produktionsleder som har syn for den enkelte medarbejders kvaliteter, såvel faglige, som personlige, så disse sættes i spil. Du har en tydelig, motiverende og assertiv ledelsesstil, er proaktiv, har et godt overblik og formår at skabe korpsånd – vi løfter og lykkes i flok.

 

Du kan træde i karakter når det er nødvendigt, men på en god og respektfuld måde og er ikke bange for selv at gå foran og tage arbejdshandskerne på. Du kan se, forstå og agere i forhold til sammenhænge mellem produktion, salg, værksted mv. og sikre høj kvalitet på alle planer.

 

Du må gerne have branchekendskab, men det er ingen betingelse.

 

Vi har ikke lagt os fast på en bestemt uddannelsesbaggrund. Udvælgelsen vil bestå af en samlet vurdering af dine faglige, personlige og erfaringsmæssige kvalifikationer.

 

Virksomheden tilbyder:

 

Et godt arbejdsmiljø med dygtige engagerede kollegaer og en arbejdsplads med humor og højt til loftet. Du vil få sparring og oplæring i råstofbranchen efter behov og et tæt samarbejde med værkfører og salgsafdeling.

Der er gode udviklingsmuligheder. Din løn vil afspejle dine kvalifikationer og erfaring, og personalegoderne omfatter pension, sundhedsforsikring, mobiltelefon, notebook, internetopkobling mv.

 

Yderligere oplysninger/ansøgning:

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Aksel Uglvig Jensen, Skelmose, tlf. 40 84 01 33. Send ansøgning med relevante bilag til Aksel Uglvig Jensen her.

 

Ansøgninger vil blive behandlet løbende.

 

Tiltrædelse: hurtigst muligt.

Om virksomheden:

 

Bedsted Lø Grusværker er en privatejet virksomhed med 25 dygtige og engagerede medarbejdere. Virksomheden har 5 grusgrave fordelt i Uge, Lovtrup og Rødekro. Kontoret ligger i Rødekro, hvor der også er tilhørende smedeværksted.

 

 

 

 

 

Stilling

Produktionsleder

 

Firma

Bedsted Lø Grusværker ApS

 

Sted

Rødekro

 

Hjemmeside

www.grus.dk

 

Referencenummer

17-166

 

Kontakt

Aksel Uglvig Jensen

Adm. direktør og rådgiver

Tlf. +45 40 84 01 33

Skelmose Consulting ApS

Copyright @ All Rights Reserved

Faglighed - Grundighed - Tryghed