Jobannonce projektleder

Projektleder til Dansk Polyglas

 

Kreativ projektleder med godt overblik søges

 

Har du erfaring med projektledelse og produktudvikling inden for kompositter/glasfiber? Så er du måske Dansk Polyglas’ nye projektleder – et bredt job, hvor du får tæt kontakt med kunder, salg, teknik, udvikling, konstruktion, produktion og forsendelse.

 

Der er tale om en nyoprettet stilling med reference til direktionen. Jobbet er spændende og udfordrende og du får i høj grad mulighed for at udvikle dig og komme med ideer til både produktudvikling og procesoptimering.

 

Jobprofil

 

  • Projektledelse og opfølgning
  • Udarbejdelse af

o salgstegninger/skitser

o produktionsgrundlag - tegninger, styklister og procesbeskrivelser

o indkøbsspecifikationer

o model og formbeskrivelser (evt. 2D- el. 3D-tegning heraf)

o laminatbeskrivelser

o finish- og forsendelsesbeskrivelse

o dokumentation

 

Personprofil

 

Du kommer fra en lignende stilling som projektleder eller ingeniør/tekniker og har erfaring med projektledelse, produktudvikling og kundetilpassede projekter fra offshore-, byggeri- eller energibranchen. Du har erfaring med kompositter/glasfiber inden for formgivning, håndoplæg og vakuumteknik, samt en uddannelse som værktøjskonstruktør, maskiningeniør, plast- eller værktøjsmager. Desuden behersker du Office-pakken og 3D CAD, samt kan kommunikere på dansk og engelsk i skrift og tale.

 

Som person er du struktureret og analytisk med et godt overblik. Du har et stort drive, er kreativ, iderig og ser muligheder i stedet for begrænsninger. Samtidig har du en stor arbejdskapacitet og motiveres af resultater. Desuden har du gode kommunikationsevner både skriftligt og mundtligt.

 

Virksomheden tilbyder

 

Gode udviklingsmuligheder. Din løn vil afspejle dine kvalifikationer og erfaring, og personalegoderne omfatter bla pension, mobiltelefon, notebook og internetopkobling.

 

Yderligere oplysninger/ansøgning

 

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Aksel Uglvig Jensen, Skelmose, på tlf. 40 84 01 33. Ansøgning med relevante bilag kan sendes til Aksel Uglvig Jensen her.

 

Ansøgninger vil blive behandlet løbende.

Tiltrædelse: hurtigst muligt.

 

Om virksomheden

 

Dansk Polyglas A/S udvikler og fremstiller kompositemner i såvel glasfiberarmerede polyester-resiner, som kemikalieresistente og brandhæmmende systemer. Udviklingen og produktionen af kompositemner foregår i ca. 3000 m2 store produktions- og administrationslokaler.

Virksomheden ligger i Broby på Fyn og beskæftiger i gennemsnit ca. 20 medarbejdere.

 

 

 

Stilling

Projektleder

 

Firma

Dansk Polyglas A/S

 

Sted

Broby

 

Hjemmeside

www.polyglas.dk

 

Referencenummer

19-261

 

Kontakt

Aksel Uglvig Jensen

Adm. direktør og rådgiver

Tlf. +45 40 84 01 33

Copyright @ All Rights Reserved

Skelmose ApS

Faglighed - Grundighed - Tryghed