Jobannonce reliability engineer

Fertin Pharma søger reliability engineer

 

Er du udadvendt, proaktiv og PCCE-specialist?

 

Fertin Pharma A/S søger en stærk og erfaren Reliability Engineer, som med stor forretningsforståelse kan understøtte virksomhedens PCCE-program (Physical Contamination Cause & Elimination). Der er tale om en nyoprettet stilling, hvor du får en central placering i organisationen og reference til Director Supply Chain.

 

Jobprofil

 

Det bliver din opgave at drive en kontinuerlig indsats, for konstant at reducere risikoen for fysisk kontaminering af produkterne under fremstillingsprocessen.

 

  • Udvikle risikovurderings- og risikostyringsplaner med fokus på fysisk kontaminering i samarbejde med Fertin Pharmas PCCE Process Champion
  • Lede tværorganisatoriske PCCE-studier, f.eks. med anvendelse af værktøjer som FMEA og HACCP
  • Opfølgning på PCCE-risikovurderinger og CAPA-aktiviteter (Corrective and preventive action) i samarbejde med PCCE Process Champion
  • Udvikle, bidrage til og udfordre tekniske løsninger, der kommer fra PCCE-studier
  • Supportere Root Cause analyser fra kontamineringshændelser
  • Supportere TWI-træning (Training Within Industries)
  • Tilbyde PCCE-ekspertise og teknisk support til bl.a. vedligeholds-, projekt- og kvalitetsafdelingen

 

Personprofil

 

Du har erfaring fra en lignende stilling hvor du arbejder med root cause analysis (RCA) og risikovurderinger som FMEA. Du er sandsynligvis uddannet maskinmester, maskiningeniør eller har en anden relevant uddannelse. Og du har en bred teknisk viden om produktionsanlæg og operationel vedligeholdelse, en stærk viden om teknisk udstyr i hele dets livscyklus, samt viden om tilstandsbaseret overvågning af mekaniske systemer og forebyggende vedligehold. Desuden har du erfaring med LEAN og praktisk erfaring med fejlfinding og udvikling af tekniske løsninger.

 

Som person er du ekstrovert og proaktiv og kan både arbejde selvstændigt, men også som udpræget teamplayer, der gerne går forrest. Du har nemt ved at skabe overblik, arbejder struktureret med sans for detaljer, og er vant til at arbejde med høje kvalitetsmål. Desuden behersker du Officepakken og kan kommunikere på dansk og engelsk i skrift og tale.

 

Virksomheden tilbyder

 

Et udfordrende og afvekslende job i en moderne og vækstorienteret virksomhed med gode udviklingsmuligheder. Din lønpakke vil afspejle dine kvalifikationer og erfaring.

 

Yderligere oplysninger/ansøgning

 

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Aksel Uglvig Jensen, Skelmose, på tlf. 40 84 01 33. Ansøgning med relevante bilag kan sendes til Aksel Uglvig Jensen her.

 

Ansøgninger vil blive behandlet løbende.

Tiltrædelse: hurtigst muligt.

 

Om virksomheden

 

Fertin Pharma er verdens førende B2B-producent af nicotine replacement therapy (NRT) tyggegummi. Ud over at have specialiseret sig i udvikling og produktion af nikotin-tyggegummi producerer de også mundhygiejneprodukter. Fertin Pharma er en innovativ og global virksomhed og indgår i partnerskaber med ledende medicinalfirmaer. Virksomheden er familieejet, ligger i Vejle og har pt. 715 ansatte i Danmark og Indien. Du kan læse mere på www.fertin.com.

 

 

 

 

 

 

Stilling

Reliability engineer

 

Firma

Fertin Pharma A/S

 

Sted

Vejle

 

Hjemmeside

www.fertin.com

 

Referencenummer

18-249

 

Kontakt

Aksel Uglvig Jensen

Adm. direktør og rådgiver

Tlf. +45 40 84 01 33

Copyright @ All Rights Reserved

Faglighed - Grundighed - Tryghed

Skelmose ApS