Jobannonce salgsleder

Salgsleder søges til Trekantområdet

Vi søger en erfaren internationalt orienteret salgsleder til mindre velkonsolideret agentur- og handelsvirksomhed i Trekantområdet. Du får en central rolle i en international virksomhed og en travl hverdag med spændende udfordringer.

 

Som salgsleder får du det overordnede ledelsesansvar for ordre- samt indkøbs- og lagerfunktionerne og bliver leder for en medarbejder.

 

Arbejdsopgaver:

  • Internt bindeled mellem salg, ledelse, logistik, økonomi m.v.
  • Indkøb og disponering af produkter til kunder og lager
  • Kundekontakt, tilbudsgivning og ekspedition af indkomne ordrer
  • Produktansvarlig

 

Personprofil:

 

Du er en person der forstår de forretningsmæssige sammenhænge og har kendskab og erfaring med både salg, indkøb, administration, økonomi m.v. Du trives bedst i en lille organisation, hvor personlig ansvarlighed sikrer at alle opgaver bliver løst med stort engagement og naturlig professionalisme. Du er personen, der samler trådene og aktivt deltager i opgaveløsningen.

 

Vi forestiller os, at du som minimum har enten en handelsuddannelse eller en teknisk uddannelse, gerne udbygget med en HD eller lignende, samtidig har du en god og meget bred teknisk forståelse og evner at kommunikere med både kunder og leverandører på et professionelt niveau.

 

Endvidere ser vi gerne, at du har minimum 5 års praktisk erfaring fra en international handelsvirksomhed på B2B-markedet. Du har god flair for IT og er rutineret bruger af Excel samt økonomisyste-mer. Herudover kan du kommunikere på engelsk og tysk i skrift og tale.

 

Vi ønsker endvidere, at du har stor ansvarsbevidsthed og kan arbejde selvstændigt og struktureret, er udadvendt og imødekommende og har en høj stresstærskel og et højt energiniveau.

 

Virksomheden tilbyder:

 

Gagepakke, der vil afspejle dine kvalifikationer og erfaringer, og personalegoder, der omfatter pensions- og sundhedsforsikring. Der vil være personlige udviklings- og karrieremuligheder for den rette.

 

Yderligere oplysninger/ansøgning:

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Kim Frandsen, Skelmose, tlf. 60 14 80 43.

Send CV og relevante bilag her.

 

Ansøgninger vil blive behandlet løbende.

 

Tiltrædelse: hurtigst muligt.

Om virksomheden:

 

Virksomheden er en dansk, international virksomhed med over 40 års erfaring i rådgivning og levering af råvarer til kompositindustrien. Virksomheden er grundlagt i 1990, men har branchekendskab siden 1974. Hovedsædet er placeret i Trekantområdet med lager både i Danmark og Norge. Kunderne er bl.a. inden for transport, bygge og anlæg samt energi, hvor produkternes styrke og modstandsdygtighed såvel som sikkerhed og design giver unikke muligheder. Kunderne er placeret i Skandinavien, øvrige Nordeuropa samt i de baltiske lande.

 

 

 

 

 

Stilling

Salgsleder

 

Firma

Anonymt

 

Sted

Trekantområdet

 

Hjemmeside

-

 

Referencenummer

17-173

 

Kontakt

Kim Frandsen

Rådgiver

Tlf. +45 60 14 80 43

E-mail: kf@uglvig.eu

 

SØG STILLINGEN

Copyright @ All Rights Reserved

Faglighed - Grundighed - Tryghed

Skelmose ApS