Jobannonce Piping Engineer MAKEEN

Piping Engineer søges til MAKEEN Energy - Gas Solutions

Inspireres også du af den øgende fokus på teknologier indenfor grøn energiomstilling og kan du se dig selv involveret i projektering af kundespecifikke komplekse procesanlæg?

 

MAKEEN Energy’s Group Project Management (GPM) afdeling supporterer alle MAKEEN Energy’s forretningsområder med teknologiske kompetencer. Til forretningsområdet Gas Solutions er der aktuelt behov for en Piping Engineer.

 

Gas Solutions har i årtier arbejdet med levering af kundespecifikke LPG-fyldeanlæg. Knopskudt ud fra den solide gas-tekniske knowhow udvikler og leverer selskabet nu også procesanlæg, med sigte på formidling af grønnere alternative brændsler – hhv. flydende naturgas (LNG) og flydende biogas (LBG).  

 

Du vil komme til at spille en vigtig rolle i projektteamet, hovedsagelig i projektfasen – hvor du følger globale projekter fra deres ”fødsel” til endelige overdragelsesforretning hos kunden.

 

Arbejdsopgaver:

 

  • Fastsætte og udregne tekniske specifikationer for rørsystemer og procesudstyr
  • Være med til at lave PFD, samt PID og inputs til layout
  • Udarbejdelse af isometriske rørtegninger, samt optegne rørsystemer i Plant 3D
  • Være involveret i tekniske afklaringer af div. procesudstyr: pumpeberegninger, valg af ventiler, indikatorer, sikkerhedsudstyr osv.
  • Være med til at vedligeholde/udvikle best practise
  • Specificere og kvantificere bestykning af rørsystemer og udstyr til projekterne
  • Specificere procedurer, NDT, planlægge og sikre arbejdet med svejsning af rør til installationsholdet
  • Stå for udskrivelse og revisionsstyring af dokumentation til installationsholdet

 

Hvem er du?

 

Du trives i et miljø, hvor tingene går hurtigt, og der er få faste rutiner. Hvis du kan lide at sige ja til udfordringer og kaste dig ud i opgaver, så kommer du til at passe perfekt ind.

Vi håber også, at du er god til at tænke proaktivt og kommunikere med forskellige mennesker, så du på den måde kan holde en smule struktur i vores hektiske hverdag.

 

Den ideelle kandidat:

 

  • 2-5 års erfaring samt en relevant ingeniøruddannelse som mekanisk ingeniør, procesingeniør, olie og gas eller lignende
  • Projektorienteret, struktureret, metodisk og bevidst om processer
  • Erfaring med at arbejde i projektteams og have en koordinerende rolle
  • Er vant til at arbejde med Plant og Plant 3D
  • Kan designe, bestykke og konstruere procestekniske anlæg – PFD & PID
  • Erfaring med beregning af flow, mediehastigheder, udnyttelsesgrader, og kender til svejseprocedure og rørklasser
  • Har god forståelse for procesudstyr, og erfaringer fra både tegningskontoret, men også installations- og idriftsættelsesfasen
  • Er vant til at arbejde med hele MS Office-pakken og har kendskab til ERP-system(r)
  • Arbejder godt med alle nationaliteter og har gode engelskkundskaber i skrift og tale

 

Arbejdstid og sted:

 

Du vil få din daglige base på MAKEEN Energy’s hovedkontor lige ud til motorvejen i Randers. Vi har flextid og en høj grad af frihed under ansvar. Vi arbejder med en gensidig forventning om fleksibilitet i travle perioder.

 

MAKEEN Energy tilbyder:

 

Hos MAKEEN Energy støtter vi gerne op om mulighederne for din videreuddannelse, med mulighed for bl.a. e-learning og kurser mv. Derudover får du også adgang til en række attraktive personalegoder, såsom massage, sundheds- og ulykkesforsikring, sund og velsmagende morgenmads- & frokostbuffet, frisørordning, lån af elcykel og løbehjul, fitness og diverse tilbud inden for indkøb, rabatordninger mv.

 

Lyder det som noget for dig?

 

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Anders Hasager, Skelmose, på tlf. 30 23 70 12. Ansøgning med relevante bilag kan sendes til Anders Hasager her.

 

Ansøgninger vil blive behandlet løbende.

 

Tiltrædelse: hurtigst muligt.

 

Der afholdes løbende samtaler, og vi forbeholder os retten til at afslutte processen når vi finder den rette kandidat.

 

Vi glæder os til at høre fra dig!

 

Om MAKEEN Energy:

 

MAKEEN Energy er et globalt, markedsledende selskab, der leverer udstyr, løsninger og services til energibranchen. Vi beskæftiger ca. 2.500 mennesker fordelt på 6 kontinenter og opererer i over 140 lande. Med vores globale rækkevidde, lokale tilstedeværelse og årtiers erfaring kan vi levere ansvarlige løsninger, der gør en forskel for både mennesker og miljøet. Du kan læse mere om os på vores hjemmeside www.makeenenergy.com

 

Læs mere her

 

Stilling

Piping Engineer


Firma

MAKEEN Energy


Sted

Randers


Hjemmeside

www.makeenenergy.com


Referencenummer

22-629


Kontakt

Anders Hasager

Partner og rådgiver

Tlf. +45 30 23 70 12

E-mail: aha@skelmose.eu


SØG STILLINGEN