Jobannonce produktkonsulent

Produktkonsulent

Brænder du for opsøgende salg?

 

Ønsker du, som vi, at bidrage til at gøre danske virksomheder mere ”grønne”? Brænder du for salg, at opsøge nye kunder i hele Danmark og har du interesse i at være med til at udbygge vort kundenet, så er det måske dig, der er Bio-Circles nye produktkonsulent?

 

For us, sustainability means assuming responsibility, for our entrepreneurial and social actions as well as for all environmental concerns” – Ulrich Berens, grundlægger og formand for bestyrelsen.

 

Stillingen

 

I stillingen får du med udgangspunkt i hele vores produktportefølje som hovedopgave at stå for det opsøgende salg af Bio-Circles produkter til nye potentielle kunder i hele Danmark – herunder blandt andet ansvar for:

 

  • Øge Bio-Circles omsætning på kunder i Danmark
  • Værdibaseret og løsningsorienteret salg og rådgivning til nye kunder
  • Afholdelse af effektive salgsbesøg med det rette mix af fokus på salg og teknisk rådgivning
  • Indhente konkurrentviden
  • Koordinere med dine kollegaer

 

Den ideelle kandidat

 

Du har flair for og erfaring med salg til industrikunder, gerne inden for industriel overfladebehandling.

 

Der lægges vægt på, at du har evnen til selvstændigt at kunne planlægge dine salgsindsatser og opnå resultater. Du tænker i muligheder og løsninger, du er målrettet, vedholdende og energisk, og motiveres af udfordringer.

 

Som en naturlig del af dit arbejde anvender du CRM-systemer, ligesom du er superbruger af MS Office-pakken og har gode engelskkundskaber. Du vil komme til at arbejde med udgangspunkt fra hjemmekontor eller kontoret i Ringe. Hjemmekontoret kan med fordel ligge i Trekantområdet, da du salgsmæssigt skal dække hele Danmark.

 

Som person er du udadvendt, kontaktskabende og en god kollega, der motiverer dine omgivelser med dit positive humør. Desuden er du nysgerrig og elsker at lære nyt samt dele din viden med andre.

 

Ansøgning og yderlige oplysninger

 

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Aksel Uglvig Jensen, Skelmose, på tlf. 40 84 01 33. Ansøgning med relevante bilag kan sendes til Aksel Uglvig Jensen her.

 

Ansøgninger vil blive behandlet løbende.

 

Tiltrædelse: hurtigst muligt.

 

Virksomheden

 

Bio-Circle Surface Technology, eller i daglig tale Bio-Circle, er et brand, som over de sidste 30 år har stået for udvikling, produktion og distribution af innovative kemiske og bioteknologiske produkter til industrien: Vandbaserede rengøringsmidler med lavt eller intet VOC-indhold, afrensningsmidler til anvendelse ved lav temperatur, produkter til beskyttelse af rustfrit stål, state-of-the-art delevaskere og et bredt udvalg af tilbehør.

 

Bio-Circle Surface Technology GmbH er et internationalt firma med hovedkvarter i Gütersloh, Nordrhein-Westfalen. Firmaet blev grundlagt som et garageprojekt af de nyuddannede ingeniører Ulrich og Manfred Berens i 1985. Afdelinger og produktionsenheder er siden da blevet etableret i både Europa og andre dele af Verden. Bio-Circle har siden 2014 haft en afdeling i Ringe på Fyn, og beskæftiger ca. 10 ansatte.

 

Stilling

Produktkonsulent


Firma

Bio-Circle Surface Technology ApS


Sted

Ringe eller hjemmekontor i
Trekantområdet


Hjemmeside

www.bio-circle.dk


Referencenummer

21-428


Kontakt

Aksel Uglvig Jensen

Adm. direktør og rådgiver

Tlf. +45 40 84 01 33

E-mail: auj@skelmose.eu


SØG STILLINGEN