Jobannonce Project Engineer

Makeen Energy - Responsible Energy Solutions

Project Engineer til LNG/LBG-afdeling

Bliver du inspireret af den øgende fokus på grøn energiomstilling? Kan du se dig selv engageret i anlægsløsninger og teknologiudvikling, rettet mod tilvejebringelse af grønne brændstoffer til brug for bl.a. transportsektoren? 

 

Har du erfaring med konstruktion og engineering herunder visualisering af tekniske løsninger og komplette installationer i 2D/3D?

 

Kunne du tænke dig at være involveret både igennem salgs- og projektfasen og derfor i kommunikation og samarbejde med både kunder, leverandører og interne kolleger i et internationalt miljø?

 

Til Kosan Crisplant, som er en del af MAKEEN Energy, søger vi lige nu en erfaren Project Engineer til koncernens hovedkontor i Randers – og måske det kunne være et job for dig!

 

I Kosan Crisplants LNG-afdeling bliver du en del af et mindre, passioneret team, der arbejder med at udvikle, sælge og projektafvikle energiløsninger til nogle af verdens største aktører inden for LNG- og LBG-branchen (flydende natur- og biogas).

 

Jobprofil

 

Du kommer til at spille en vigtig rolle i både salgs- og projektfasen – fra projektets ”fødsel” i dialog og afklaring med kunden, til projektets endelige overdragelse til kunden. Størstedelen af din tid vil gå med en variation af projektrelaterede opgaver.

 

I salgsfasen udvikler du koncepttegninger, laver pris/proces-beregninger og visualiserer løsningen og komplet plant lay-out for kunden via 3D-modulering og 2D-tegninger. Du varetager løbende kommunikation med kunden og deltager i kundemøder.

 

I projektfasen kommer du til at håndtere en række forskellige opgaver. Du kommer bl.a. til at udfærdige de endelige projekttegninger i 3D CAD, lave beregninger (trykfald, rørstyrke, kapacitet for sikkerhedsventil, flow/temperatur m.v.), sikre myndighedsgodkendelser, udarbejde produktionsgrundlag (arbejdstegninger og styklister), sørge for dokumentation til projektet, besøge underleverandører for at afklare tekniske detaljer og stå for den løbende kommunikation med kunden.

 

Du må forvente et antal rejser af få dages varighed, i alt måske op imod 30 dage pr. år.

 

Baggrund og kvalifikationer

 

Da det meste af din tid vil blive brugt på opgaver i projektfasen, har afdelingen brug for en kollega

med sans for struktur, detaljer og kvalitet. Samtidig er dine tekniske kompetencer væsentlige og du må gerne kunne tænke ud af boksen og byde ind med idéer til udviklingen af nye konceptløsninger i salgsfasen.

 

Vores arbejdsmiljø og ledelsesstil er præget af frihed under ansvar, og det er derfor vigtigt, at du tager ejerskab for egne opgaver og kan arbejde selvstændigt. Da vi er en global virksomhed, skal du kunne kommunikere med kunder og kolleger fra hele verden med meget forskellige baggrunde og kulturer.

 

Vi forestiller os, at du:

  • Har en uddannelse som maskin- / procesingeniør eller maskinkonstruktør
  • Har brugererfaring med 3D CAD, f.eks. AutoCAD og Inventor
  • Er en rutineret bruger af Microsoft Office samt ERP-systemer
  • Behersker engelsk i skrift og tale
  • Har flere års erfaring med projektarbejde / engineering og meget gerne med trykbærende procesanlæg
  • Har du forståelse for gastekniske anlæg, kryogene gasser og/eller køleteknik, vil det være et plus

 

LNG/LBG-team’et er energisk og med fart over feltet. Det er samtidig et mindre team, så det betyder meget for os at finde en kollega, som kommer glad på arbejde og har lyst til at bidrage til fællesskabet. Da der arbejdes inden for projektverdenen, kan der visse dage være brug for, i fællesskab, at give den en ekstra skalle. Der tilbydes til gengæld også stor fleksibilitet den anden vej.

  

Virksomheden tilbyder

 

Som ny kollega får du et spændende og varieret job i et uformelt arbejdsmiljø præget af godt humør og engagement. Selskabet tager godt imod nye medarbejdere og leder dem igennem et grundigt intro-forløb, så de hurtigt føler sig som en del af fællesskabet og kan bidrage fagligt til den fortsatte udvikling.

 

Som en del af KC LNG får du gode muligheder for at udvikle dig både fagligt og personligt, og der støttes op om mulighederne for videreuddannelse. Derudover får du også adgang til en række attraktive personalegoder. Det inkluderer bl.a. pensionspakke, sundheds- og ulykkesforsikring, sund og velsmagende frokostbuffet, eget træningsrum og diverse tilbud inden for indkøb, fitness, massage o.a.

 

Yderligere oplysninger/ansøgning

 

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Anders Hasager, Skelmose, på tlf. 30 23 70 12. Ansøgning med relevante bilag kan sendes til Anders Hasager her.

 

Ansøgninger vil blive behandlet løbende.

 

Tiltrædelse: hurtigst muligt.

 

Om virksomheden

 

Kosan Crisplant er et projektorienteret selskab, der leverer udstyr, anlæg og systemer til påfyldning og vedligeholdelse af flydende gascylindre (LPG) samt anlægsløsninger indenfor LNG og LBG. Selskabet tilbyder kunderne et komplet sortiment af produkter og tjenester fra enkeltmaskiner til hele anlægskonstruktioner samt udvikling, projektledelse, after sales, servicekontrakter og facilitetsstyring.

 

Kosan Crisplant deler adresse med moderselskabet MAKEEN Energy, der har hovedkvarter i Randers med nem tilkørsel fra motorvejen. Kosan Crisplant beskæftiger p.t. ca. 130 medarbejdere på lokationen.

 

 

 

 

Stilling

Project Engineer


Firma

Kosan Crisplant


Sted

Randers


Hjemmeside

www.kosancrisplant.com


Referencenummer

21-494


Kontakt

Anders Hasager

Partner og rådgiver

Tlf. +45 30 23 70 12

E-mail: aha@skelmose.eu


SØG STILLINGEN