Jobannonce regnskabchef

Regnskabschef til produktionsvirksomhed i Vejen

Til ASAPack A/S i Vejen søger vi en erfaren regnskabschef til det fulde ansvar for såvel det daglige bogholderi som virksomhedens måneds- og årsregnskaber med reference til virksomhedens direktør. En af dine vigtigste roller som regnskabschef bliver at levere valide tal og data til ledelsen.

 

Dine arbejdsområder:

 

  • Daglig bogføring, betalinger, afstemning af debitorer, kreditorer, bank etc.
  • Fakturering og rykkerprocedurer
  • Afstemning af balancekonti, varelager samt opdatering af anlægskartotek
  • Moms- og afgiftsangivelser
  • Måneds- og årsafslutning, herunder klargøring til revision, for flere selskaber placeret i Danmark og udlandet
  • Ad-hoc opgaver

 

Dine kvalifikationer:

 

  • Relevant uddannelse inden for økonomi/revision
  • Relevant erfaring fra en lignende stilling som regnskabschef/regnskabsansvarlig
  • Du har en god regnskabsforståelse og er ansvarsfuld, analytisk, systematisk, detaljeorienteret og kvalitetsbevidst
  • Du kan selv prioritere dine opgaver og følge op på samarbejdspartnere
  • Du er en positiv og åben person, der kan lide en afvekslende hverdag
  • Du har gode skriftlige og mundtlige kommunikationsevner
  • Du har flair for IT generelt og behersker Office-pakken, samt har gerne erfaring med e-conomic
  • Du kan tale og skrive engelsk på forhandlingsniveau

 

Virksomheden tilbyder

 

Din løn vil afspejle dine kvalifikationer og erfaring, og personalegoderne omfatter pension og forsikring. Der er tale om en fuldtidsstilling.

 

Yderligere oplysninger/ansøgning

 

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Kim Frandsen, Skelmose, tlf. 6014 8043. CV med relevante bilag sendes til Kim Frandsen her. Der vil løbende blive indkaldt til samtale. Tiltrædelse: Snarest muligt.

 

Om virksomheden

 

ASAPack er en del af ASAGroup med hovedsæde i Vejen. ASAGroup er et konglomerat, der har konsolideret sig som en mellemstor international virksomhed med flere selskaber placeret i Danmark og udlandet. Med udgangspunkt i en markedsledende position for innovative paknings- og lagerløsninger har vi løbende udviklet en bred portefølje af kompetencer på tværs af gruppen, som gør os i stand til at imødekomme vore kunders specifikke behov, uanset om det knytter sig til pakning, lagerstyring, træemballering, montering, produktion eller outsourcing. For yderligere information se www.asagroup.dk

 

 

 

 

 

Stilling

Regnskabschef


Firma

ASAPack A/S


Sted

Vejen


Hjemmeside

www.asapack.dk


Referencenummer

21-433


Kontakt

Kim Frandsen

Partner og rådgiver

Tlf. +45 60 14 80 43

E-mail: kf@skelmose.eu


SØG STILLINGEN