Jobannonce teamleder

Atria Danmark A/S søge teamleder til teknisk afdeling


Unik karrieremulighed hos Danmarks førende pålægsproducent

 

Atria Danmark A/S i Horsens, der producerer og markedsfører mærkevarerne 3-Stjernet og Aalbæk Specialiteter, søger en teamleder til teknisk afdeling.

 

Har du ledererfaring fra en teknisk afdeling og vil have udfordringer i en spændende virksomhed hvor der virkelig er ”tryk på”, så er du måske Atria Danmarks nye medarbejder?

 

Du vil i stillingen få det overordnede ansvar for den daglige drift, vedligehold, optimering og udvikling af produktionsapparatet i pakkeriet; samt daglig ledelse og udvikling af egne medarbejdere.

 

Jobbet kræver en person, der kan håndtere en hektisk hverdag, hvor tingene sker hurtigt, og som har stor selvstændighed, evne og lyst til at arbejde med både ledelsesmæssige og tekniske aspekter samt indimellem direkte ”hands on”-opgaver. Du bliver en del af et stærkt og engageret team, hvor du refererer til teknisk chef Thomas Helgesen.

 

Hos Atria Danmark kan du forvente alsidige arbejdsopgaver, hjælpsomme kolleger og et godt, behageligt arbejdsmiljø.

 

Ansvars- og arbejdsopgaver

 

  • Ansvar for den daglige drift, vedligehold, optimering og udvikling af produktionsapparatet
  • Ansvar for at styre eksterne håndværkere og teknikere, sikre overholdelse af myndighedsforhold og løbende vurdere risikoforhold og teknisk beredskab
  • Medvirke til at opbygge og videreudvikle forebyggende vedligehold
  • Deltage i daglige opstartsmøder mellem vedligehold og produktion
  • Aktivt deltage i indkøb af reservedele og sikre at reservedelslageret er optimalt
  • Ansvar for at medarbejderne får den nødvendige oplæring
  • Deltage i rationaliseringsopgaver
  • Bidrage fagligt ved fejlsøgning og afhjælpning af diverse udfordringer
  • Projektledelse fra investeringsoplæg til afsluttet og evalueret projekt
  • Aktivt tage ansvar for arbejdssikkerheden og sikre implementering af ”Safety First”-tiltag og standarder, samt løbende sikre opfølgning på performance

 

Personprofil

 

  • Minimum 3-5 års erfaring fra en lignende stilling; helst fra fødevare- eller procesindustrien og faglært eventuelt uddannet maskinmester eller lignende, dog ikke et krav
  • Naturlig flair og interesse i ledelse - er konsekvent, en teamplayer og målrettet
  • Er vant til løbende opfølgning og rapportering, samt at udarbejde investeringsoplæg
  • Engageret og brænder for at nå fælles mål sammen med resten af organisationen
  • Løsningsorienteret, inspirerende og motiverende i dit samarbejde med andre
  • Gode danskkundskaber og engelsk på et almindeligt niveau
  • Gode IT-kompetencer, gerne inden for AutoCAD, vedligeholdelsessystemer og Officepakken

 

Desuden er du proaktiv og selvkørende, med gode evner til at motivere dig selv og andre, robust og vant til at holde ”mange bolde i luften”, at håndtere en ”brændende platform” og få landet opgaverne hurtigt og godt – du er energisk, dynamisk og med højt fokus på at opnå resultater, har gode evner som problemløser og kan tage hurtige beslutninger, har gode planlægnings- og analytiske egenskaber og er god til at håndtere forandringer.

 

Atria Danmark tilbyder

 

Du bliver en del af en international virksomhed – en virksomhed med det store selskabs muligheder og det lille selskabs sammenhold. Der er gode personlige udviklingsmuligheder, din løn vil afspejle dine kvalifikationer og erfaring, og personalegoderne vil omfatte pension, smartphone, notebook og internetopkobling.

 

Yderligere oplysninger/ansøgning

 

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Aksel Uglvig Jensen, Skelmose, på tlf. 40 84 01 33. Ansøgning med relevante bilag kan sendes til Aksel Uglvig Jensen her.

 

Ansøgninger vil blive behandlet løbende.

 

Tiltrædelse: hurtigst muligt.

 

Om Atria

 

Atria er en af Nordeuropas førende fødevareproducenter. I Atria elsker man god mad og tror på ”Good food – better mood”. På vores fabrikker, fra Danmark i Horsens til Malmö og Sköllersta uden for Örebro i Sverige, produceres kød og pålæg, kylling, delikatesser og måltidsløsninger. I Atria Danmark varetages både produktion, markedsføring og salg til dagligvarehandlen, foodservice samt industrikunder. Atria Danmark er blandt Danmarks største producenter af pålæg med velkendte varemærker som 3-Stjernet og Aalbæk Specialiteter. I Atria Danmark er der 160 medarbejdere, og man indgår i den børsnoterede finske koncern Atria Group med omkring 4.500 ansatte og en omsætning på 1.479 mio. Euro. 

 

Stilling

Teamleder


Firma

Atria Danmark A/S


Sted

Horsens


Hjemmeside

www.atria.dk


Referencenummer

20-402


Kontakt

Aksel Uglvig Jensen

Adm. direktør og rådgiver

Tlf. +45 40 84 01 33

E-mail: auj@skelmose.eu


SØG STILLINGEN

Copyright @ All Rights Reserved

Faglighed - Grundighed - Tryghed

Skelmose ApS

Vi bruger cookies på vores hjemmeside. Ved at klikke på "Accepter" godkender du vores brug af cookies.

Læs mere om vores cookiepolitik
Accepter