Professionel research


Professionel research – en vigtig salgsopgave


Kan du selv sælge ideen til potentielle kandidater i markedet om, at de skal søge en stilling hos dig eller din virksomhed?


Rekruttering – mange ressourcekrævende delopgaver

Rekruttering af nøglemedarbejdere er af vital betydning for virksomheder, og en opgave, som kan kræve betydelige ressourcer.


Mange tænker på rekruttering som blot værende et spørgsmål om indrykning af en stillingsannonce og herefter udvælgelse af den rette kandidat – dette er dog ofte langtfra tilstrækkeligt.


For optimering af processen indgår der i rekruttering mange delopgaver – en af disse kan være research for efterfølgende direkte headhunting.


Researcher – store krav til erfaring og faglighed

Som researcher har man som hovedopgave at identificere og tilbyde kundevirksomhederne den eller de bedste, tilgængelige kandidater i markedet til den konkrete stilling, som kundevirksomheden ønsker besat.


For at lykkes med det, skal man som researcher gå systematisk til værks, for at få afdækket det relevante kandidatmarked og for at få identificeret de relevante og interessante kandidater, der potentielt kunne være den rigtige til stillingen hos kundevirksomheden.


Den del, der munder ud i konkrete navne, som man kan tage kontakt til, handler i høj grad om systematik og håndværk.  Man skal forstå opgaven, vide hvor man skal lede og sørge for at komme ud i alle hjørner og ikke nøjes med de første 10-20 navne, der lige dukker op, eller som man måske kender i forvejen.


Men med en ordentlig faglighed og en rimelig grad af erfaring, er denne del af processen i høj grad til at kontrollere.


Kontakt og dialog

Mere uhåndgribelig bliver researchdelen, når kandidaterne skal kontaktes og dialogen om den aktuelle stilling gøres konkret. For kandidaterne er ikke sjældent allerede i en god stilling og ikke aktivt jobsøgende. Måske er de endda så attraktive, at de bliver kontaktet ganske ofte – og måske så ofte, at de næsten synes, det er en smule forstyrrende.


Salgsarbejdet overfor en potentiel kandidat

Her er det, at man som researcher skal være både realistisk og særdeles opmærksom.

Realistisk, fordi man ikke kan forvente, at kandidaterne er umiddelbart interesserede og opmærksomme, fordi kandidaterne ofte kender deres egen markedsværdi i et marked, hvor dygtige ledere og specialister er særdeles efterspurgte.


Man må derfor gå til opgaven med en forståelse for, at stillingen ofte også skal ”sælges” til kandidaterne og at kandidaternes spørgsmål og ønsker – og behov for refleksion og måske lidt tid – skal tilgodeses, hvis man vil skabe det nødvendige rum og den nødvendige tillid, der ofte skal til for at gøre kandidaterne aktivt interesserede. Og derfra kan den egentlige professionelle dialog og udvælgelse starte.


Dit udbytte ved benyttelse af Skelmose

Skelmose er en professionel rekrutteringsvirksomhed, som kan levere ydelser inden for alle facetter af arbejdet med rekruttering lige fra, som nævnt, professionel research og headhunting til rådgivning om rekruttering, hjælp til annoncering mv.


Vi arbejder hver dag med at finde kandidater: Vi kender markedet, vi ved, hvordan man kan finde og komme i dialog med selv de mest ”passive kandidater”; kandidater som måske ikke rigtig søger efter job, men som kan være interesseret i en ny mulighed og nye udfordringer, hvis det rigtige dukker op; vi har et stort netværk, der ikke umiddelbart er synligt / tilgængeligt for andre og kan få adgang til de bedste kandidater.


Dette betyder for dig som kunde, at vi, Skelmose, blandt andet


  • har mulighed for at finde den bedste kandidat til netop dig og din virksomhed
  • kan tage os af hele processen – med alt fra du måtte konstatere et personalebehov til den afsluttende evaluering eksempelvis efter et halvt år efter en ansættelse
  • kan tilbyde, hvis du eller virksomheden selv ønsker at løse dele af processen, at være behjælpelig med resten og/eller bistå med råd og vejledning, hvis der er brug herfor – kun fantasien sætter grænser for mulighederne


Vi vil gerne hjælpe dig

Hvis du vil vide mere om de ydelser Skelmose kan levere, og hvad vi evt. kan gøre for dig, er du meget velkommen til at kontakte os – spørg blot, og vi kan sammen finde en løsning for dig og din virksomhed ... vi ser frem til at høre fra dig.


Skelmose, februar 2019




Læs også:


Værdifokus giver succes i rekrutteringen

Det handler om meget mere end blot løn og opgaver. Værdier, kultur og social fællesmængde spiller en helt afgørende rolle.


Læs hele artiklen


Tillid, ærlighed og nærvær

NORD Gear oplever en klart stigende efterspørgsel efter intelligente løsninger og dem de ansætter skal kunne meget.


Læs hele artiklen


Har I et uforløst potentiale?

Mange virksomheder har en tendens til kun at levere service og reservedele, når behovet opstår hos deres kunder.


Læs hele artiklen


Sommerhilsen fra Skelmose

I modsætning til forrige sommer, buldrer arbejdsmarkedet nu derudaf - noget vi absolut også kan mærke her i Skelmose


Læs hele artiklen


Læs øvrige fokusartikler