Om Skelmose

Om Skelmose


Faglighed - grundighed - tryghed


Vore ydelser – værdier og mission – samarbejdspartnere – historien


Vi finder menneskelige ressourcer

Skelmose er specialiseret i rekruttering af direktion, ledere og specialister til industri-, bygge- og handelsvirksomheder. 



Mission

Vi vil sikre erhvervslivets konkurrenceevne ved at tilbyde menneskelige ressourcer i passende mængder. Det gør vi via et team stort nok til bredden og erfarne nok til dybden. Et team som udviser ordentlighed.


Andre ydelser

Vi hjælper også gerne med køb og salg af virksomhed, HR-rådgivning eller analyser af organisation og ledelse, facilitering af netværk og strategimøder.


Kontakt os for en snak om jeres behov


Historie

Skelmose Consulting blev etableret i 1988 af Jørn Skelmose, der var ingeniør.


Hans faglighed var industriens produktion og tekniske funktioner og han havde et netværk af ledere og tekniske specialister.


Da Aksel Uglvig Jensen i 2004 overtog Skelmose var det med samme faglighed og baggrund. En 100% identificering med grundlæggeren og videreførelse af forretningsbasis.


UglvigGruppen blev etableret med nye aktiviteter og i 2008 blev søsterselskabet Uglvig dannet.


I 2018 samler Skelmose og Uglvig tropperne i ét firma - Skelmose - som nu kan tilbyde hjælp med rekruttering og headhunting til alle stillinger i industri-, bygge- og  handelsvirksomheder.


Værdier

Vi lægger stor vægt på vores tre værdier :


Faglighed

Vi ansætter kun til stillinger, hvor vi selv har mangeårig erfaring. Derfor forstår vi de faglige og operationelle krav, samt virksomhedens kultur, udfordringer og mål.


Grundighed

Vi følger en opgave helt til dørs - fra afklaring af virksomhedens behov til ansættelse af den rigtige kandidat, med en afsluttende opfølgning, hvor vi tjekker om kundens og kandidatens forventninger er indfriet.


Tryghed

Gennem hele processen lægger vi vægt på en løbende dialog og fyldestgørende information. Ved at knytte én og kun én rådgiver til virksomheden opnår vi, at alle relevante informationer er samlet hos én person. Det sparer tid og sikrer, at opgaverne bliver løst effektivt.


Samarbejdspartnere

Skelmose er kendt for en lang række kompetencer og styrker: Vi har stor erfaring og knowhow inden for rekruttering, hvilket sætter os i stand til at løse mangesidige opgaver - vi "kender os selv" og ved derfor også, hvor vore begrænsninger er.


Som supplement til vore kompetencer samarbejder vi derfor ved nogle opgaveløsninger med en række rådgivervirksomheder med yderligere specialviden.


Den af disse er virksomheden ByPro.


ByPro tilbyder strategiske ressourcer til dækning af eksempelvis et midlertidigt behov for særlige kompetencer - det kan være i forbindelse med operationelle behov / "hands on"-løsninger ved turnarounds, implementering af nye strategier, systemer, processer mv.


Med andre ord tilbyder ByPro en ny måde at få ledere og fagspecialister på i stedet for fastansættelser - et tilbud til virksomheder om en omkostningseffektiv og fleksibel adgang til specialiserede og højt kvalificerede kompetencer i kortere eller længere perioder gennem et netværk af kvalificerede ledere og specialister.

Du kan læse mere om ByPro her.