Kvalitetskoordinator hos Atria Danmark


Atria Danmark søger kvalitetskoordinator


Har du styr på kvalitetsstyring og mærkning af fødevarer?

 

Den danske fødevareproducent Atria Danmark, som står bag de kendte pålægsbrands ’3-stjernet’ og ’Aalbæk Specialiteter’, søger en kvalitetskoordinator, med reference til Head of Quality and Foodsafety.  

 

Arbejdsstedet er i Horsens, hvor Atrias Danmark har to fabrikker.

 

Stolte slagtertraditioner og høj faglig ekspertise

 

Det, der i 1950 startede som en salamifabrik med salg fra slagtermesterens egen varevogn, er i dag en anerkendt pålægsproducent – og en del af en international koncern med et bredt sortiment og eksport til lande verden over. Atria Plc beskæftiger i alt omkring 4400 medarbejdere, som alle er bundet sammen af passionen for god mad.

 

I Atria Danmark er der ca. 190 engagerede medarbejdere, og kulturen er præget af åbenhed, respekt for hinanden og en stor velvilje til at samarbejde på tværs. Kombinationen af dét og stolte slagtertraditioner, høj faglig ekspertise samt mangeårig erfaring har medført, at Atria Danmarks produkter er en fast del af danskernes madvaner.

 

Arbejdsopgaver 

 

Du får ansvaret for den daglige administration af Atria’s kvalitetsstyrings- og HACCP-systemet, og skal medvirke til at sikre at dokumentstyring samt aktiviteter følger de af DS/EN ISO 9001, FSSC 22000, kunderne, myndighederne, og egne fastsatte krav.

 

Du skal deltage aktivt i Atria’s forum for behandling og klargøring af nye produkter, og i forlængelse af dette have ansvaret for mærkning af produkter og udarbejdelse af datablade/specifikationer til kunder og vedligeholdelse af kvalitetsstamdata i ERP-system.

 

Det bliver din opgave at assistere de indkøbsansvarlige i forhold til kvalitetsgodkendelse af leverandører og løbende følge op på certificeringer.

 

Du skal også tage aktivt del i kvalitetsafdelingens øvrige opgaver, bl.a. kundehenvendelser, reklamationer, interne afvigelser, gennemføre interne audits, godkendelser/certifikater til tredjelande, opfølgning af råvareleverancer, leverandører af handelsvarer osv.

 

Personprofil 

 

  • 3-4 års erfaring fra en lignende stilling som kvalitetsmedarbejder fra levnedsmiddelbranchen
  • Indgående kendskab til kvalitetsstyringssystemer (ISO 9001, ISO 22000/FSSC og HACCP)
  • Uddannet som for eksempel fødevareteknolog, procesteknolog eller lignende
  • Sprogligt velformuleret og kan både tale og skrive dansk og engelsk
  • Superbruger af diverse Microsoft-programmer og erfaren bruger af ERP-system og Office-pakken, samt evt. erfaring med FrontPage

 

Du har en bred forståelse for alle processer i virksomheden, fra indkøb/ordremodtagelse over produktudvikling til selve produktionen og afsendelse af færdige produkter, og så er du god til at sætte dig ind i fødevarelovgivning, herunder gerne erfaring med mærkningslovgivning/krav.

 

Som person er du selvstændig og ansvarsbevidst og arbejder systematisk og analytisk. Du er god til at tilegne dig ny viden og ikke bange for at kaste dig ud i nye opgaver. Du er en teamplayer, fleksibel og serviceminded, samt besidder evnen til at samarbejde med kolleger på tværs af hele organisationen.

 

Virksomheden tilbyder

 

  • Du bliver en del af en international virksomhed – med det store selskabs mulighed og det lille selskabs sammenhold
  • Personlige udviklingsmuligheder
  • Gage i forhold til dine kvalifikationer og erfaring
  • Pensionsordning 

 

Yderligere oplysninger/henvendelse

 

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Aksel Uglvig Jensen, Skelmose, på tlf. 4084 0133. CV eller LinkedIn-profil kan sendes til Aksel Uglvig Jensen her.

 

Henvendelser vil blive behandlet løbende.

 

Tiltrædelse: hurtigst muligt.

 

Om virksomheden

 

Atria Danmark er blandt Danmarks største producenter af pålæg og varetager både produktion, markedsføring og salg til dagligvarehandlen, foodservice samt eksportmarkeder.

 

Læs mere om virksomheden på deres hjemmeside.

 

 

 

Stilling

Kvalitetskoordinator


Firma

Atria Danmark


Sted

Horsens


Hjemmeside

www.atria.dk


Referencenummer

24-749


Kontakt

Aksel Uglvig Jensen

Adm. direktør og rådgiver

Tlf. +45 40 84 01 33

E-mail: auj@skelmose.eu


SØG STILLINGEN